Skip to content

Hypnoterapi

Oplever du at være bundet af uhensigtsmæssige vaner, tanker eller følelser? Så er hypnoterapi måske noget for dig.

Hvad er hypnoterapi?

Hypnose er kort fortalt en tilstand af skærpet opmærksomhed, som du befinder dig i flere gange dagligt, fx når du kører bil, dagdrømmer eller bare er fordybet i hverdagsgøremål. Det vil også sige, at du under hypnosen faktisk er ved fuld bevidsthed – du har med andre ord selv kontrollen, og vil aldrig komme ud for noget, som du ikke selv har lyst til.

Hypnoterapi er en effektiv behandlingsform, hvor vi ved hjælp af hypnosen kan gå tilbage i tiden og dykke ned i en given problemstilling. Vi kan bearbejde de ubevidste handlings- og tankemønstre, der er årsag til uhensigtsmæssige vaner, tanker eller følelser. Du kan altså ved hjælp af terapien, og en masse positive suggestioner, få en meget bedre livskvalitet. Hypnoterapi er for mange den sidste udvej, når alle andre behandlingsformer har fejlet.

5-PATH®, der står for “Fem Faset Avanceret Transformerende Hypnose”, er skabt af Cal Banyan og er det hypnosesystem, jeg er uddannet til at bruge. Systemet er en meget detaljeret og effektiv hypnoseform, som går i dybden og fjerner problemet helt ved roden.

5-PATH® kan med fordel bruges i forbindelse med bl.a.:

Angst/fobier
Dårlige vaner
Lavt selvværd
Sorg
Uro
Stress

Det er sjældent, at man kan nøjes med én session, derfor anbefaler jeg et forløb på 4 sessioner.

Hvordan foregår en session hos mig?

Sessionen starter med en samtale, hvor vi taler om, hvad dine udfordringer er og hvad du vil opnå med terapien. Her får vi også afklaret alle spørgsmål, du måtte have til selve hypnosen og behandlingen. Du lægger dig derefter tilrette på en elevationsseng, som bliver justeret, så du kommer til at ligge så behageligt som muligt. Jeg vil under hele sessionen være ved din side.

Vi begynder hypnosen med, at jeg guider dig til en afslappet, hypnotisk tilstand. Herfra går vi i gang med selve terapien. Det hele handler om at være åben og følge mine anvisninger undervejs. På den måde får vi forløst de gamle uhensigtsmæssige mønstre og vaner, der har blokeret dig og forhindret dig i at leve det liv, du fortjener.

Mange oplever en fantastisk følelse i hele kroppen og en fornyet tro på livet, når de gå ud af min dør. Det skal dog siges, at man kan blive meget træt efterfølgende, så jeg råder derfor til, at man ikke planlægger noget efter en behandling.

Priser & praktisk info

Hypnoterapi

1 session 800 kr.

For dig som vil betale pr. gang.

Hypnoterapiforløb

4 sessioner 2800 kr.

Du sparer 400 kr. ved at betale for 4 sessioner.

Første session har en varighed af ca. 2 timer, mens de efterfølgende sessioner varer ca. 1½ time.

Hvis du vælger et forløb, vil der ca. være en uge mellem hver session.

Som studerende med gyldig studiekort får du 20% rabat.

Afbud skal ske senest 24 timer før. 

Vær opmærksom på, at jeg intet venteværelse har, så hvis du kommer tidligere end 10 min. før, bedes du gå en tur i området eller vente i din bil.

Betaling kan ske kontant eller med betalingskort (Visa, Mastercard, Maestro, Visa Electron).
Bemærk: Der kan ikke betales med MobilePay. Ved online sessioner indbetales beløbet til reg.nr. 3409 konto nr. 13131473 mindst 2 dage før.